Nu har vi vaeret afsted i 10 dage, og jeg taenkte det var paa tide med et livstegn :)
Udemærket udsigt, lige fra morgenstunden |
Efter en horribel start paa ferien i form af 6 timers forsinkelse fra Kastrup - som blev til 7 pga en sur spritstiv svensker, der skulle laesses af flyet igen - og yderligere 8 timers forsinkelse i Bangkok, ankom vi endelig til Sydney. Det blev til en turbo-turist dag, da alt ligesom skulle ses paa meget lidt tid. Vi naaede at faa pakket Hyde Park, Botanical Garden, Havnen med udsigt til den beroemte(?) bro og operahuset ind i en stram tidsplan.
Herefter gik turen til The Red Centre hvor der ligger en paent stor sandsten midt i det hele. Meget imponerende paa afstand og uoverskueligt stor naar man gaar rundt om den - det er en 10km lang gaatur! Vi var ogsaa ude og se en kloeft hvor morgendisen goer den meget mork og dyster, men som disen stiger er der groent og frodigt derinde, pga. fugten, hvilket staar i skarp kontrast til den oede og toerre savanne. Meget flot! Og saa stoedte vi ind i en flok kameler, der bl.a. talte hvad der uden tvivl maa vaere verdens grimmeste. Magen til obskur monstrositet maa man lede laenge efter, og den saa ovenikoebet ud til at bestemme over de andre.. :S
Paa et fly videre til Darwin, der var udgangspunktet for vores 4-dages bush safari. Her stoedte vi endelig paa varmen - indtil nu havde vi tosset rundt i 12 grader om dagen og cirka 4 grader om natten og morgenen. Det er paent koldt, specielt naar Australske huse tilsyneladende bygges uden isolering. Men det gik hverken vaerre eller bedre end at vi naaede at faa shorts og t-shirts paa og komme afsted i bussen, saa blev der fyret op for max paa air condition anlaegget.. hvad er ideen i at have varmt vejr, naar man koeler alle indendoersarealer og koeretoejer ned til frysepunktet? I dette tilfaelde var formaalet at give mig en forkoelelse, hvilket lykkedes, og den varede 3 dage.
Det oedelagde ikke humoeret paa turen. Her oplevede vi de mest fantastiske udsigter fra klippetoppe rundt omkring i 3 nationalparker. Kakadu nationalpark var den flotteste, men vi fik kun set en minimal del af omraadet, der straekker sig over skov, savanne og sumpomraader paa et areal der tilsvarer Irland. Vi saa flere tusind aar gammel kunst, malet af de indfoedte Aboriginals og badede i 5 forskellige vandfald med "rock pools" og smaa floder man kan udforske. "Warning, Crocodile Danger" skiltet betyder aabenbart "No worries guys, they're just freshies, they won't bite your leg off, maybe just grab a toe. Jump in guys, it's fantastic! Almost certainly no salties, the rangers have it under control. No problem." Det gjorde vi saa, og det var fantastic.
Vi sov i opstillede telte paa diverse campingpladser, og den sidste nat paa en stor buffalo farm. Man foeler sig lidt taettere paa naturen naar der springer wallabees (mindre kaenguru-art) rundt i lejren.. og lidt for taet paa naturen, naar der sidder en groen loevfroe i toiletkummen..
Vi er nu tilbage i Darwin, hvor vi endelig har faaet tempoet en smule ned. I nat ved 5-tiden skal vi med fly til Cairns, hvor vi har 4 dage og derefter en lejet minivan, vi skal koere ned langs oestkysten og Great Barrier Reef til Brisbane. Derfra et fly til Sydney, hvor vi har en dag eller to foer turen gaar mod Danmark igen. :)
Alt i alt gaar det rigtig godt, vi drikker nogle lokale oel og faar noget dejligt mad og hygger os generelt :)
Hvordan gaar det derhjemme?
KH Asger
Det der med billeder indsat æstetisk i tekst.. det må lige vente..
ReplyDelete