Monday, August 30, 2010

Edinburgh og diverse udskejelser

Hurra for Bank Holiday! Siden UK har afskaffet religiøse ferier, har de fundet på  nogle nye, hvilket har givet mig fri i dag. Det har jeg brug for, og det er fortjent!(?)

Sidste mandag tog jeg med afdelingen til Edinburgh. Vi mødtes med folkene på Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh og souschefen fra ambassaden i Dublin. I Edinburgh var der arrangeret en masse møder med direktørerne for diverse dele af Edinburgh International Festival, filmfestivalen og jazzfestivalen. Det var spændende at være med til og gav et godt indblik i, hvad de arbejder med og hvor deres interesser ligger.


Her blev vi indlogeret, på et universitetskollegie for der skal jo spares. Det var et langt større værelse, end jeg er vant til fra London, så jeg var mere end tilfreds :)

Når vi ikke var i officielt ærinde, fik vi set lidt af festivallen, og en enkelt pubøl eller to blev det da til. Der var desuden arrangeret teatertur, hvor vi så 'Caledonia', som handlede om skotternes miserable forsøg på at blive velhavende kolonistat. Og vi så et diskussionspanel, der snakkede om storytelling i politik og økonomi... Hvor de så havde medtaget en forfatter, der satte sig i indianerstilling i sin stol og stolt slog fast, at hun hverken ejede TV eller internet. Hvodan det lige hænger sammen, har jeg svært ved at vurdere, og hun passede ligesom heller ikke så godt ind i temaet.. :) Selve diskussionen var udmærket og til tider spændende, men lidt tam, når man har studeret corporate storytelling og hvad ved jeg i over 4 år. Pff..

Nå, men her følger en forfærdelig masse billeder fra Edinburgh. De fleste forestiller ikke andet, en den flotte udsigt man har, næsten ligemeget hvor i byen man befinder sig. Vi var der til onsdag, men dagene flyder lidt sammen - i hvert fald i de billeder jeg har taget - så det kommer lidt i vilkårlig rækkefølge.


























Puha, har jeg stadig læsere med? Tro det eller ej, jeg har faktisk prøvet at begrænse mig med billeder af bygninger... Frokosten bestod af gourmet burgere, ja tak!





Damerne er Kirsten og Sophie, der er henholdsvis informations- og kulturmedarbejder i min afdeling.
Da turen officielt sluttede kl. 15 havde vi lige nogle timer at slå ihjel, da vores fly først gik kl. 21. Vi brugte nogle af disse timer i en park, før vi - selvfølgelig - brugte resten af tiden på pub.









 Ja puha, man kan blive helt træt af at storme sådan rundt...



Hjemturen onsdag endte lidt i et kaos af en kædereaktion. Vores fly var 15 min. forsinket, så vi kom med en senere togafgang, så jeg missede min 170er bus, der var den sidste den aften. Så måtte jeg med natbus 11eren, der satte mig af et kvarters gang fra hjemme - og det begyndte selvfølgelig at sile ned, da jeg steg ud af bussen :( Kedelig afslutning på en ellers fed tur. 

Med den hjemkomst blev det kun til 4 timers søvn mellem onsdag og torsdag, men eftersom jeg havde skrevet mig på gæstelisten til 'Nordic Thursday Drinks' på Embassy London, en uh så fornem resteaurant/bar/natklub, måtte jeg afsted igen. 



Vi startede med at få lidt at spise. På billedet til højre er det Henriette og Lea fra handelsafdelingen og Peter - Leas kæreste - der er i praktik herovre som PR ansvarlig ved et møbelfirma.



Indenfor på Embassy. Bare en 'stille' aften, vi tog hjem kl. 21.30.


På vej hjem havde jeg vidst alligevel fået en lille en indenbords, hvilket resulterede i et selvportræt.... Og et fint billede, der passende kan bruges her mod afslutningen på dette indlæg:



HELLO - GOODBYE!


Som en hurtig sidebemærkning, kan det nævnes, at Peter havde argumenteret for en herrebytur, så vi ikke havde nogen til at sænke tempoet. Da 'herrerne' bestod af Peter, mig og Anders - Lines kæreste, der var i London for weekenden - stod den på tremandstur, hvor ingen af os egentlig havde mødtes mere end et par gange. Needless to say, great success! Og det er alt, jeg har at sige til den lørdag aften. Nu tæller vi mandag, og jeg er stadig ikke helt mig selv igen... :)

Så er det fint, at Tim er i DK og Maria og veninden er taget på turist tur.. Jeg får vasket lidt tøj og skrevet lidt blog her på min fridag.. Og det er lækkert!

1 comment:

  1. Hej Asger

    Sidder her og læser din blog sammen med Maren, hun syntes den er vildt flot og underholdende. Mææææn hun er da lidt bekymret over alle de "bar" billeder, er der også andre aktiviteter man kan lave udenfor arbejdstiden....spørger hun....


    Ha det godt fra os begge to...jens

    ReplyDelete